fbpx

De bedste drinks med kaffe

VAND ER IKKE BARE VAND

Vand med smag? Vand med brus? eller bare iskoldt vand? Markedets mest efterspurgte vandløsning.

JEG VIL GERNE KONTAKTES

Leder du efter inspiration til lækre drinks? Hos YellowBeard har vi samlet opskrifterne på en række smagfulde drinks med kaffe, som kan nydes hele året rundt. Hvad enten det er kaffe drinks med alkohol eller uden, vil der være noget, som kan glæde enhver kaffeelsker. Og kunne du tænke dig en ekstra ting til den søde tand, kan du også bage en kaffekage til.

Espresso martini

Espresso martini er nok en af de mest populære drinks med kaffe og med god grund. Det er en elegant og ‘voksen’ cocktail, som også smager fantastisk. Den første espresso martini blev opfundet i starten af 1980’erne af den britiske bartender Dick Bradsel. Historien går på, at en kendt supermodel trådte ind på det anerkendte Soho Brasserie i London og bad om en cocktail, som kunne “kvikke hende op”. Hertil valgte Dick Bradsel at kombinere alkohol og koffein, og det var på den måde, at espresso martinien blev introduceret til verden.

En Espresso martini opskrift kræver følgende ingredienser: 

  • 4cl vodka
  • 4cl espresso (helst kold)
  • 4cl kahlúa eller anden kaffelikør 
  • Isterninger
  • Kaffebønner til pynt

At lave en god espresso martini er relativt simpelt. Hæld vodka, espresso, kaffelikøren og isterningerne i en cocktailshaker og ryst hårdt i 25-30 sekunder. Når den er blevet rystet godt sammen, skal du sigte cocktailen ned i glasset. Der skal helst være skum på toppen. 

Et godt råd er at afkøle glassene på forhånd.

Herefter kan du forsigtigt pynte cocktailen med tre små kaffebønner på toppen af skummet, og så er din espresso martini klar til servering. 

Irish Coffee

En Irish coffee er endnu en klassisk drink med kaffe – og flødeskum. Historien om irish coffee går helt tilbage til 1942, hvor cocktailen blev opfundet af Joe Sheridan, som på daværende tidspunkt arbejdede i Foynes lufthavn nær Limerick, Irland. Ifølge historien opfandt Sheridan cocktailen en kold vinteraften og serverede den for en række passagerer, som var strandet i lufthavnen, fordi deres fly var blevet aflyst grundet stormvejr. 

Cocktailen er stadig meget populær i dag, men den kommer mest til sin ret i de køligere efterårs- og vintermåneder. 

I en Irish coffee opskrift skal du bruge følgende ingredienser:

  • 4cl whiskey
  • 10cl kaffe
  • 2tsk brun farin
  • 2tsk flødeskum

Før du går i gang med at lave en Irish coffee, anbefaler vi at du opvarmer et højt glas med varmt vand. Vandet hældes ud, hvorefter du hælder whiskey i glasset. Tilsæt derefter farin og hæld op med kaffe. Rør ingredienserne godt sammen indtil farinen er opløst. 

Hæld lidt flødeskum på toppen og så er din Irish coffee klar til servering. 

Irish Coffee med Bailey’s

Denne cocktail er et twist på den ellers velkendte Irish Coffee. Her bliver whiskyen dog udskiftet med kahlúa og Bailey’s. Drinks med kahlúa og Bailey’s er altid et sikkert hit, og det er derfor ikke overraskende, at denne variation af en Irish Coffee er blevet så populær. 

For at lave denne cocktail skal du bruge følgende ingredienser:

  • 2cl Bailey’s
  • 2cl Kahlúa
  • 10cl kaffe
  • 1tsk brun farin
  • Flødeskum

Ligesom med en traditionel Irish Coffee anbefales det, at du først opvarmer et højt glas med varmt vand. Vandet hældes ud, og du hælder bailey’s og kahlúa i glasset. Tilsæt derefter farin og hæld op med kaffe. Rør rundt indtil farinen er opløst og top derefter af med flødeskum inden du serverer. 

Black Russian

En Black Russian er en smagfuld cocktail, som er utroligt nem at lave. Historien om en Black Russian går tilbage til 1949, hvor den belgiske bartender Gustave Tops, som dengang arbejdede på Hotel Metropole, skabte drinken til den daværende amerikanske ambassadør i Luxemborg – Perle Mesta. Trods navnet har cocktailen ingen forbindelse til Rusland, og navnet kommer i stedet af, at cocktailen indeholder vodka, som ofte associeres med Rusland. 

En Black Russian indeholder kun tre ingredienser:

  • 5cl vodka
  • 2cl kahlúa
  • Isterninger

At lave en Black Russian er utroligt simpelt. Du putter isterninger i et glas, og hælder derefter vodka og kahlúa i og rører godt rundt. Herefter er din cocktail klar til at blive serveret. 

White Russian

En White Russian kan siges at være søster-cocktailen til en Black Russian. Det vides ikke hvem der opfandt den første White Russian cocktail, men den blev populariseret engang tilbage i midten af 1960’erne. I dag bliver White Russians ofte associeret med filmen ‘The Big Lebowski’, hvor det er hovedkarakterens foretrukne cocktail. 

For at lave en White Russian skal du bruge:

  • 5cl vodka
  • 2cl kahlúa
  • 3cl fløde eller sødmælk
  • Isterninger

En White Russian har præcist samme fremgangsmåde som en Black Russian. Isterningerne kommer i et glas hvorefter vodka, kahlúa og enten fløde eller sødmælk hældes i. Rør cocktailen godt sammen og så er den klar til servering. 

Iskaffe (med eller uden kahlúa)

En iskaffe er altid et sikkert hit i de varme sommermåneder. Med denne kaffe-drink kan du nemlig blive afkølet og opfrisket på samme tid. Du kan også selv vælge, om du vil lave denne kaffe drink med alkohol eller uden. 

For at lave en iskaffe skal du bruge følgende:

  • 15cl kaffe
  • 15cl sødmælk (eller anden foretrukken mælk)
  • 1 spsk kondenseret mælk
  • Evt. 2cl kahlúa
  • Isterninger

For at lave iskaffen skal du tilsætte den varme kaffe og kondenseret mælk i et højt glas, som skal røres godt sammen. Lad eventuelt kaffen stå og køle lidt af, inden du tilsætter isterningerne. 

Når isterningerne er i, tilsættes mælken og eventuelt kahlúa. Det hele røres godt sammen, og så er iskaffen klar til servering. 

Husk at bruge den gode kaffe til dine drinks

Ligesom det er en forudsætning at bruge gode råvarer for at lave god mad, kræver gode drinks ligeledes gode råvarer.

Når du skal lave drinks med kaffe, er det derfor først og fremmest essentielt, at kaffebønnerne og dermed kaffen er god.  Hos YellowBeard forhandler vi Fairtrade kaffe af højeste kvalitet, så du både får den gode smag, og også kan nyde den med god samvittighed. Du kan læse mere om vores Fairtrade kaffe her

Brug den rette espressomaskine

De fleste drinks med kaffe har en relativt let fremgangsmåde. Med en espressomaskine kan I lave lækre kaffe drinks med alkohol på ingen tid. Tøv derfor ikke med at tage kaffemaskinen i brug til fredagsbaren på arbejdet. 

Hvis I ikke allerede har en, kan I her finde et udvalg af espresso- eller kaffemaskiner, som egner sig perfekt både til privatboligen eller på arbejdspladsen. 

Genbrug kaffegrumsen

I gennemsnit drikker vi 3-4 kopper kaffe om dagen, og hvis der også bliver serveret drinks med kaffe om aftenen, kommer der for alvor gang i vores koffein indtag. Dette vil også medføre til en større produktion af kaffegrums.

Kaffegrums virker umiddelbart ikke som noget, der er værd at gemme på, men faktisk har grumset mange nyttige egenskaber. 

Du kan her læse om 10 gode grunde til at genbruge dit kaffegrums

YellowBeard A/S

Mesterlodden 42
2820 Gentofte

+45 8282 3000
hello@yellowbeard.com

CVR 38662406
Man-Fre 8:30-15:30

YellowBeard Impact™

Direct trade, økologisk kaffe med Fairtrade-mærket

I blame you Kaffe

Høj kvalitets Økologisk kaffe med Fairtrade-mærket

Rainforest Alliance Kaffe

100 % certificerede Rainforest Alliance kaffebønner

Direct Trade Kaffe

Bæredygtig kaffe direkte fra kaffefarme

Fritstående vandløsning
Fritstående vandautomat til kontoret
Indbygget

Få en indbygget hane med koldt, og brusende vand

YellowBeard Impact™

Direct trade, økologisk kaffe med Fairtrade-mærket

I blame you Kaffe

Høj kvalitets Økologisk kaffe med Fairtrade-mærket

Rainforest Alliance Kaffe

100 % certificerede Rainforest Alliance kaffebønner

Direct Trade Kaffe

Bæredygtig kaffe direkte fra kaffefarme

Vent lige! Vil du ikke have et uforpligtende tilbud inden du går?

yb-icon

Vores eksperter sidder klar til at svare på spørgsmål...