fbpx

Sådan opbevarer du din kaffe

VAND ER IKKE BARE VAND

Vand med smag? Vand med brus? eller bare iskoldt vand? Markedets mest efterspurgte vandløsning.

JEG VIL GERNE KONTAKTES

Din kaffe er bedst, når den er frisk – og derfor skal den opbevares rigtigt. De aromatiske olier i kaffen fordamper nemlig hurtigt, når bønnerne udsættes for ilt og vand.

Derfor har vi samlet fem tips til, hvordan du bedst opbevarer din kaffe, så du er sikker på at kunne nyde bønnernes fulde smag så længe som muligt.

5 tips til opbevaring af kaffe

1. Køb altid friskristet kaffe

Friskristet kaffe er rigere på smag end kaffe, der er ristet for længe siden. Jo før du køber kaffen, efter den er blevet ristet, desto mere smagfuld vil den altså være.

Det betyder, at kaffen gerne skal drikkes inden for den første måned efter, den er blevet ristet. På den måde sikrer du, at kaffen bibeholder så meget af sin gode smag som muligt, når du drikker den.

Når du køber din kaffe, er det derfor en god idé at kigge efter kaffens ristningsdato på kaffeposen. Du kan også med fordel købe din kaffe i en forretning, der har god omsætning og dermed regelmæssig udskiftning i deres kaffesortiment.

For at sikre at kaffen er så frisk som muligt, når du køber den, kan du kigge efter kaffe, der er pakket i:

  • Vakuumpakkede poser
  • Poser med en envejsluftventil

Det sikrer nemlig, at kaffen har været opbevaret så lufttæt som muligt, og det sørger samtidig for, at kaffen har mulighed for at afgasse gennem ventilen – og begge dele er med til at forhindre, at kaffen taber smag.

Læs mere: Sådan vælger du de bedste kaffebønner

2. Vælg hele bønner frem for formalet kaffe

Bønneskallen fungerer som kaffens emballage. Den sørger for, at kaffen holder sig frisk længere – og hvis kaffebønner opbevares rigtigt, kan de holde sig friske i op mod 3-4 uger.

Men når kaffebønner bliver kværnet til malet kaffe, fjernes “emballagen”, og kaffens overfladeareal øges. Det betyder, at kaffeolierne i højere grad eksponeres for ilt. Og selvom kaffen opbevares lufttæt, vil den sjældent holde sig frisk i mere end 2 uger efter ristning.

Har du købt formalet kaffe, skal du derfor få den drukket så hurtigt som muligt. Fremover kan du med fordel købe hele kaffebønner i stedet – men undlad at kværne dem, før du faktisk skal brygge din kaffe!

3. Opbevar kaffen i en lufttæt beholder

Som nævnt ovenfor, fordamper kaffens aromatiske olier hurtigt, når kaffen udsættes for ilt og vand. Det vigtigste, du kan gøre for at holde dine kaffebønner friske, er altså at opbevare kaffen i en lufttæt beholder.

Der er flere måder, hvorpå du kan opbevare din kaffe. F.eks. kan en helt almindelig kaffepose med lukkemekanisme sagtens holde luft ude og forhindre ilten i at trænge ind.

Foretrækker du at opbevare kaffebønnerne i en særlig beholder, er en lufttæt kaffedåse et godt valg. Du kan også med fordel vælge en gammeldags glaskrukke med låg, som er forseglet med gummipakninger og metalklemmer. Begge sikrer, at ilten holdes ude, og din kaffe holder sig frisk så længe som muligt.

4. Kaffe tåler ikke lys

Sollys er hårdt ved mange ting – og kaffe er ingen undtagelse. Kaffe – bønner såvel som formalet kaffe – er nemlig lysfølsomt, og din kaffe bliver hurtigt kedelig og flad, hvis den udsættes for lys.

Har du din kaffe stående fremme på køkkenbordet, bør du derfor vælge en beholder, som ikke blot er lufttæt men også lystæt. Benytter du en gammeldags glaskrukke, er det en god idé at opbevare krukken i et lukket skab, hvor lyset ikke kan trænge ind.

5. Opbevar dine kaffebønner køligt

Jo mindre lys og varme kaffebønnerne udsættes for, desto længere bibeholder bønnerne deres smag. Derfor anbefaler vi, at du opbevarer dine kaffebønner køligt – for eksempel i et mørkt og køligt skab.

Undlad dog at opbevare dine kaffebønner i køleskabet eller fryseren. Når du åbner beholderen for at bruge bønnerne, kan fugten fra luften nemlig trænge ind i beholderen. Og når du sætter beholderen tilbage i køleskabet eller fryseren, risikerer du, at den indtrængende luft kondenserer.

Kondensvandet skader dine kaffebønner, og det vil få smagen til at forsvinde langt hurtigere, end hvis du blot opbevarer kaffebønnerne i et almindeligt skab.

Udforsk YellowBeards kaffeunivers og bliv klogere på god kaffe

Med de fem tips ovenfor kan du sikre, at dine kaffebønner holder sig friske så længe som muligt. Vi håber, at du er blevet klogere på, hvordan du bedst opbevarer din kaffe.

Er du på udkig efter inspiration til, hvordan du får mest glæde af god kaffe i hverdagen, kan du besøge vores kaffeunivers. Her finder du blandt andet opskrifter på kaffekage, tips til hvordan du kan genbruge dit kaffegrums og meget mere.

Med YellowBeards kaffe og kaffemaskiner får du altid kaffe i højeste kvalitet – både før og efter, den er brygget.

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan du kan forbedre hverdagen med god kaffe? Gør som vores andre tilfredse kunder og kontakt os via kontaktformularen her eller ring til os på +4582823000. Vi glæder os til at tale med dig.

YellowBeard A/S

Mesterlodden 42
2820 Gentofte

+45 8282 3000
hello@yellowbeard.com

CVR 38662406
Man-Fre 8:30-15:30

YellowBeard Impact™

Direct trade, økologisk kaffe med Fairtrade-mærket

Høj kvalitets Økologisk kaffe med Fairtrade-mærket

Rainforest Alliance Kaffe

100 % certificerede Rainforest Alliance kaffebønner

Direct Trade Kaffe

Bæredygtig kaffe direkte fra kaffefarme

Fritstående vandløsning
Fritstående vandautomat til kontoret
Indbygget

Få en indbygget hane med koldt, og brusende vand

YellowBeard Impact™

Direct trade, økologisk kaffe med Fairtrade-mærket

Høj kvalitets Økologisk kaffe med Fairtrade-mærket

Rainforest Alliance Kaffe

100 % certificerede Rainforest Alliance kaffebønner

Direct Trade Kaffe

Bæredygtig kaffe direkte fra kaffefarme

Vent lige! Vil du ikke have et uforpligtende tilbud inden du går?

yb-icon

Vores eksperter sidder klar til at svare på spørgsmål...