fbpx

Dato

Kaffe og ernæring: Det skal du vide om sundhed og kaffe

yellowbeard-borsen

Der er få ting så skønne som en rigtig god kop kaffe. Når det kommer til kaffe og ernæring, er det måske nærliggende at tænke, at kaffe ikke er sundt – sådan er det nemlig ofte med ting, der smager godt. Men er det stadig tilfældet med kaffe og ernæring? Det er det faktisk ikke – og det bliver du sikkert glad for at høre.

I dette indlæg kan du blive klogere på kaffe og ernæring. Du får svar på dine spørgsmål om, om kaffe er sundt, hvor meget koffein der er i en kop kaffe, og hvordan du bedst nyder din yndlingskaffe uden at skulle bekymre dig alt for meget om kalorierne.

Er kaffe sundt eller usundt?

Det korte svar er, at kaffe i sig selv er sundt. Som med det meste inden for ernæring afhænger det selvfølgelig af, hvilken slags kaffe du drikker, og hvor meget du drikker om dagen. Men faktisk har kaffe mange sunde ernæringsmæssige egenskaber.

Kaffe indeholder blandt andet mange antioxidanter. De beskytter mod hjerte-kar-sygdomme og forebygger kræft – de værner endda mod rynker. Drikker du flere kopper kaffe om dagen, nedsætter det faktisk også risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Ud over det styrker koffeinen i kaffe din koncentration og korttidshukommelse. Derfor føler du dig friskere i 1 til 1½ time efter, du har drukket kaffe. Morgenkaffen på kontoret er altså som udgangspunkt en sund start på dagen – så længe du ikke fylder den med alt for meget sukker og sirup.

Kalorier og koffein: Så meget er der i en kop kaffe

Kaffe i sig selv indeholder 0 kcal (kilokalorier) pr. 100 gram. Fordelingen af energiindholdet i 100 gram kaffe ser sådan her ud:

  • Protein: 0,1 gram
  • Fedt: 0 gram
  • Kulhydrat: 0 gram

Der er altså ikke så meget at være bange for i kaffen selv. Det er snarere mælk, sukker og alle de andre ting, vi godt kan lide at putte i kaffen, som kan koste i kalorieregnskabet.

Når det kommer til koffein, anbefales det, at dit daglige indtag ligger mellem 300 og 400 mg. Mængden af koffein i en kop kaffe kan variere fra 40 mg og helt op til 210 mg – det kommer helt an på, hvordan kaffen er tilberedt.

Hvilken slags kaffe er sundest?

Kaffe findes i utroligt mange former – f.eks. caffe latte og cappuccino – som alle smager rigtig godt. Ikke alle er lige sunde, men det er heller ikke alle slags kaffe, du behøver bekymre dig om, når det kommer til ernæring.

For eksempel kan du sagtens nyde en god espresso uden for mange betænkeligheder lavet på dine yndlings kaffebønner. Der er nemlig 0 kalorier i en espresso. Kan du holde dig fra at tilsætte kaffen et væld af spændende sirupper, har du altså en lækker kop kaffe uden dårlig samvittighed.

En anden fordel ved espresso er, ar du bruger langt mindre kaffe (7-10g), når du brygger den, end når du brygger f.eks. en kop filterkaffe (minimum 14g pr. kop). Det betyder, at espresso ikke kun er en sund kop kaffe: Den koster dig mindre at lave – og du sparer faktisk også miljøet for 30% flere ressourcer, end hvis du havde lavet en almindelig kop filterkaffe.

Hvis du vil nyde din kaffe så sund som mulig, er du desuden heldig at nyde den i Danmark. Her bruger vi nemlig oftest lysristet kaffe. Kaffebønnen er sundest, når den er rå. Jo mørkere kaffen ristes, desto mindre sund bliver den. Derfor er lysristet kaffe den sundeste rist, du kan få.

Sådan nyder du din yndlingskaffe uden at bekymre dig alt for meget om kalorierne

Der er mange måder at nyde sin kaffe på. Derfor får du her nogle tips til, hvordan du kan gøre nogle af de mere kalorietunge kaffedrikke lidt sundere uden at ofre den gode smag:

  • Lav en “Skinny Latte” – en latte med skummetmælk (0,1% fedt) eller minimælk (0,5% fedt) – frem for at købe en almindelig latte, som ofte er lavet på sødmælk (3,5% fedt).
  • Der findes mange alternativer til let- og sødmælk, som både er kaloriefattige og smager rigtig godt i kaffen. Nyd f.eks. din morgenkaffe med havre- eller mandelmælk.
  • Drop sirup i kaffen og tilføj i stedet sundere alternativer. Du kan f.eks. lave hælde 2 spsk. appelsinsaft og et drys mørk chokolade (min. 70% kakao) i kaffen. Eller du kan drysse hakkede hasselnødder ud over din espresso. Mulighederne er mange.

Få en sund start på dagen med YellowBeard

Hos YellowBeard tilbyder vi kaffe og kaffemaskiner til kontoret i højeste kvalitet. På den måde kan du og din arbejdsplads få en både god og sund start på arbejdsdagen.

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan du kan forbedre arbejdsdagen med god kaffe? Kontakt os via kontaktformularen her eller ring til os på +4582823000. Vi glæder os til at tale med dig.

Kafferistning: Fra bønne til kop | YellowBeard

Kafferistning: Fra bønne til kop

Lys-, mellem- eller mørkristet – uanset hvilken kaffe, du foretrækker, er kaffebønnerne blevet ristet, før de når frem til dig. Der sker utrolig meget under